Ny Autorisationsordning for Asbestarbejde
Ændringer i arbejdsmiljøloven, gør at der indføres autorisationsordning for asbestarbejde.
Fra 1. januar 2025 er det kun autoriserede virksomheder der må udføre nedrivning af asbest. Målet er at reducere eksponeringen for asbest og øge sikkerheden.
Privatpersoner og ikke-autoriserede virksomheder må dog stadig udføre små opgaver som at fjerne enkelte asbestholdige tagplader eller lignende.
Krav fra Sikkerhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet
I juni måned forventer Sikkerhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet at de nye regler for, hvordan man bliver autoriseret, er beskrevet:
Sådan får din virksomhed asbest Autorisation
For at blive autoriseret på asbestområdet skal virksomheden opfylde to krav:
- Virksomheden skal have et forhåndsgodkendt kvalitetsledelsessystem
- Virksomheden skal have ansat en fagligt ansvarlig medarbejder
kvalitetsledelsessystem (KLS-system)
Virksomhed skal have et KLS-system, der beskriver, hvordan I håndterer asbestnedrivning sikkert og i overensstemmelse med Arbejdstilsynets regler. Dette system skal godkendes af en uafhængig kontrolinstans.
Fagligt ansvarlig
Den fagligt ansvarlige skal godkendt til at være fagligt ansvarlig for asbestarbejde. Den fagligt ansvarlige skal være ansat mindst 30 timer om ugen og have en specifik uddannelse i asbestnedrivning samt bestå en autorisationsprøve.
Den fagligt ansvarlige skal sørge for, at arbejdet udføres korrekt og sikkert. For at blive godkendt skal personen tage en 4-dages AMU-uddannelse i asbestnedrivning og en supplerende autorisationsprøve. Disse kurser bliver tilgængelige fra august/september 2024
Du kan tilmelde dig kurset Asbestcertifikat – Faglig ansvarlig på nedenstående link.
https://www.amukurs.dk/kurser/asbestcertifikat-faglig-ansvarlig-22276
Forhåndsgodkendt Kvalitetsledelsessystem
Inden I kan søge om autorisation, skal I have et KLS-system på plads, der beskriver jeres arbejdsmetoder og sikrer, at arbejdet udføres korrekt. Dette system skal godkendes af en uafhængig kontrolinstans, som er certificeret af Sikkerhedsstyrelsen.